Den første og måske mest væsentlige ting at have fokus på i
et selvbiografisk værk, i hvert fald ifølge mig, er, hvordan man iscenesætter
sig selv, da det, for det meste, er et offentligt publiceret værk. Da et
selvbiografisk værk udtrykker ens personlighed, skal det laves i en kunst- og
stilart, man er engageret i, dedikeret til og føler for.
Jeg ville derfor nok vælge at producere et selvbiografisk
værk via filmmediet. Da man i film har flere forskellige sanser, der spiller
ind, modsat f.eks. malerier eller musik. På denne måde virker filmmediet også
som et polygon med en masse sider, hvor der blandt andet er lyd som en side,
handling som en anden osv.
Det er netop det, som er det essentielle ved film i
modsætning til et stykke musik eller et maleri. I et maleri kan man typisk kun
udtrykke sig ud fra én filosofisk tankegang, hvor man i film kan have flere
filosofier i et værk.
Filmgenren, for mig, er af mindre betydning i et
selvbiografisk værk, men den mest tiltalende genre vil nok være drama og
komedie. Ikke fordi, at mit selvbiografiske værk skal være en joke, men fordi,
at ironi spiller en stor rolle for mig, og det at være selvironisk. Dramagenren
bygger derfor grundlaget for filmens handling og moral, hvori komediedelen
fungerer som en attribut, der illustrer det selvironiske ved mig. Og desuden
giver drama et bredt spektrum for, hvordan stilarten i filmen kan præsenteres.
Angående stilart ville jeg vælge ekspressionismen, fordi den
kan supplere det komiske, og samtidig gøre filmen meget mere abstrakt.
